Æsel er den i Hundredemeterskoven, som ser mørkeste på livet. Han er altid negativ, og føler altid at hele verden går ham imod. Ofte ser man en ulykkelig Æsel, stå og kigge på det hus, han netop er blevet færdig med at bygge, og som netop er brast sammen igen.
Det er sjælent man hører om et glad Æsel, men det sker dog en sjælden gang. Æsel er ofte altid uheldig. Han taber sin hale, hvilket han bliver meget ked af. På et tidspunkt, bliver halen ligefrem brugt til en klokkestreng ved Uglen, og ingen kan se, at det er Æslets hale.
Æslet sætter stor pris på sine venner, og nogle gange kan man ligefrem tro, at han nyder at være trist. Selvom han virkelig har noget at være glad for, tager det altid lang tid før det går op for ham.

Hvis man lytter til Æslets stemme, er hans toneleje meget anderledes fra mange andre i Hundredemeterskoven. Slutningen af sætningerne går altid ned, og det er ligesom hans humør, som også altid er i bund.

Et typisk udbrud fra Æslet er for eksempel: Ja, ja. Tænkte jeg det ikke nok?