Disney klassikere – derfor har de en særlig plads hos os alle

Liste med alle Disneys klassikere

Det er svært at finde nogen mennesker i dag, som ikke kender Disney, eller selv har deres helt egne yndlings klassikere. Sjældent i historien har vi set andre film eller popkulturelle fænomener have så stor, udbredt og vedvarende popularitet som Disney klassikerne har.

Disneys tegnefilm løber på tværs af generationer, og tegner sig som en åre gennem vores moderne tid med en særlig stemning, følelse og tradition. Men hvad er det egentlig, der gør Disneys klassikerne så magiske?

Læs med her og bliv klogere på oprindelsen til dine favorittegnefilm, og få en bedre idé om, hvori magien egentlig ligger begravet.

Indholdsfortegnelse

Disney klassiker-listen

I tabellen herunder finder du en oversigt over samtlige af Disneys nummererede klassikere.

NummerFilmÅrstal for premiere
1Snehvide og de syv små dværge1937
2Pinocchio1940
3Fantasia1940
4Dumbo1941
5Bambi1942
6Saludos Amigos1942
7The Three Caballeros1944
8Make Mine Music1946
9Mickey og Bønnestagen1947
10Melody Time1948
11Hr. Tudse og Søvnigdalens Legende1949
12Askepot1950
13Alice i eventyrland1951
14Peter Pan1953
15Lady og Vagabonden1955
16Tornerose1959
17101 Dalmatinere: Hund & Hund Imellem1961
18Sværdet i stenen1963
19Junglebogen1967
20Aristocats1970
21Robin Hood1973
22Peter Plys1977
23Bernard og Bianca1977
24Mads og Mikkel1981
25Taran og den magiske gryde1985
26Mesterdetektiven Basil Mus1986
27Oliver & Co.1988
28Den lille Havfrue1989
29Bernard og Bianca: SOS fra Australien1990
30Skønheden og udyret1991
31Aladdin1992
32Løvernes Konge1994
33Pocahontas1995
34Klokkeren fra Notre Dame1996
35Herkules1997
36Mulan1998
37Tarzan1999
38Fantasia 20001999
39Kejserens nye flip2000
40Atlantis: Det forsvundne rige2001
41Lilo & Stitch2002
42Skatteplaneten2002
43Bjørne Brødre2003
44De Frygtløse – The Muuhvie2004
45Lille kylling2005
46Helt Vildt2007
47Min skøre familie Robinson2007
48Bolt2008
49Prinsessen og frøen2009
50To på flugt – Et hårrejsende eventyr2011
51Vilde Rolf2012
52Frost2013
53Big Hero 62015
54Zootropolis2016
55Vaiana2016

Hvordan det hele begyndte

De fleste ved i dag, at de klassiske tegnefilm blev skabt af den amerikanske tegner Walt Elias Disney. I 1920 stiftede han med sin bror, Roy, Disney Brothers Studio, og i 1928 fandt han på karakteren Mortimer Mouse, som senere skulle blive til Mickey Mouse – den godmodige og venlige mus med de karakteristiske store, sorte øre.

Faktisk fik Mickey Mouse sin første Disney film i samme år, 1928, og selvom der er enkelte variationer i karakteren, ligner han til forveksling sig selv her ca. 100 år efter.

De første klassikere

Efter at have fået blod på tanden for at skabe tegneserier, besluttede Walt Disney sig for at udfordre genren af animationsfilm, som dengang var ganske ny og uudviklet. Han besluttede sig for at gå i gang med tegnefilm udgaven af Snehvide og De Syv Små Dværge, og fordi teknologien var så ny, og hele holdet måtte opfinde metoder og teknikker hen ad vejen, så tog det hele tre år at færdiggøre spillefilmen. Den havde premiere i 1937, og skulle vise sig at blive den første store Disney klassiker. I 1939 blev netop denne titel nemlig den bedst indtjenende film i perioden. Historien om Snehvide var oprindeligt skrevet af Brødrene Grimm – to tyske akademikere, som blandt andet samlede og udgav folkeeventyr som kunsteventyr for eftertiden. Dog forbinder langt flere mennesker i dag Snehvide med Walt Disney, og det vidner blot om Disneys evne til at formidle historier til befolkningen på en helt ny og på den tid ukendt måde, som mange hurtigt tog til sig. 

I løbet af 1940, 1941 og 1942 kom henholdsvis Pinocchio, Dumbo og Bambi til, som stadig den dag i dag er blandt de mest folkekære tegnefilm nogensinde lavet, og filmene blev hurtigt populære blandt både børn, unge og voksne.  

Hvad gør Disney klassikere så unikke og elskelige?

Men hvad var det så egentlig, der gjorde udfaldet for, at mange af Disneys film netop blev Disney klassikere, som stadig har enorm popularitet den dag i dag, og som mennesker over hele verden stadig forbinder med noget essentielt og barndommeligt?

Disneys film har mange forskellige komponenter, som gør dem ganske unikke og adskiller dem fra mange andre gode film. Nogle af de primære årsager til, at Disney film er så elskelige blandt mange er:

  • Spændende historier: Alle Disneys film har interessante historier, og langt de fleste er inspireret af gamle folkeeventyr eller kunsteventyr, hvor der ofte er onde og gode kræfter, som kæmper mod hinanden.
  • En passende moral: Stort set alle Disney film indeholder vigtige moralske budskaber om for eksempel venskab, familie, kærlighed, mod, styrke, fællesskab og meget andet.
  • Noget for alle aldre: Noget af det allermest geniale ved mange Disney film – både de gamle og de nyere – er at fortællingen foregår på flere niveauer. Typisk er handlingen til at forstå for alle, men i mange af filmene er der samtidig sneget nogle vittige bemærkninger eller kløgtige referencer ind, som kun forældre eller ældre publikummer bemærker. Netop derfor oplever du måske også at kunne gense Disney film flere gange i løbet af dit liv, og få en lille smule mere ud af det for hver gang. 
  • Humor og drama: En fantastisk komponent ved mange Disney klassikere er, at de ligesom teater indeholder en tilpas mængde drama og humor. Ofte er enten karaktererne eller handlingen karikeret og spiller på nogle karikaturer eller fænomener, som er velkendte, men tit blæst ud af proportioner i filmene for humorens skyld. Netop derfor har visse Disney film også fungeret som samfundssatire for at give afløb for forskellige frustrationer blandt befolkningen. 
  • Fængende musik: Måske det allerbedste element, og i hvert fald en ting som langt de fleste Disney fans holder af er musikken. Alle Disney klassikere har deres helt eget fantastiske lydspor, hvor Disney magien er som vævet ind i hver tone. Du kan med garanti kende alle dine yndlings Disney klassikere alene ud fra sangene derfra.

Disney/Pixar Klassikere

NummerFilmOprindelig premiere
1Toy Story1995
2Græsrødderne1998
3Toy Story 21999
4Find Nemo2001
5Find Nemo2003
6De Utrolige2004
7Biler2006
8Ratatouille2007
9WALL-E2008
10Op2009
11Toy Story 32010
12Biler 22011
13Modig2012
14Monsters University2013
15Inderst inde2015
16Den gode dinosaur2015
17Find Dory2016
18Biler 32017
19Coco2017
20De Utrolige 22018