Peter Plys biografier

0

Peter Plys

Peter Plys, er som bekendt en bjørn med en meget lille forstand. Sådan beskriver han i hvert fald sig selv. Peter Plys har hovedrollen i alle historierne, det var ham det hele begyndte med.
Man kan altid kende Peter Plys. Hvis han en sjælden gang ikke skulle have sin klassiske røde trøje på, kan man måske prøve at tænke som Peter Plys. Også selvom det ikke altid virker lige klogt. Du kan for eksempel, kigge op mod himlen, og kigge efter en blå ballon, med en sort regnvejrssky under. Eller måske går han sammen med Grisling rundt om nogle træer, på udkig efter det frygtede Væseldyr. De ikke opdaget, at det er det er deres egne fodspor de følger.

Du kan også, hvis du hører en bi, følge efter den, og på den måde måske finde Peter Plys. Han elsker nemlig honning. Derudover synes han også, at det altid er tid til en “lille mundsmag honning”, selvom han lige har spist. Derfor har Peter Plys også det karakteristiske store mave, som hans trøje ikke kan nå ned over og dække.

Plysbjørnen er til tider hele skovens redningsmand. Han vil nemlig ikke have, at nogle af hans venner kommer noget til. Derfor træder han altid ind med en hjælpende hånd.

Der er kun nogle enkelte tilfælde, hvor du kan finde en Plys i dårligt humør. For eksempel, når han til sin egen store fortrydelse opdager, at han ikke har mere honning, og ellers lig havde så meget lyst til det. Et andet tidspunkt er, da han får at vide, at han skal på slankekur, da han sidder fast i indgangshullet til Ninkas hule – netop fordi han har spist for meget honning.

Er der noget han elsker næsten lige så meget som honning, så er det hans venner, og at holde selskaber, hvilket er noget vennerne går meget op i.

De to mest kendte kommentarer fra Peter Plys må vel være: “Jeg tror det er tid til en lille mundsmag honning”, og “Jeg er jo en bjørn med en meget lille forstand”.

Se intro videoen til Peter Plys

Grisling

Grisling er Peter Plys’ bedste ven, og følger ham næsten overalt. Selv når Peter Plys går og leder efter det frygtede Væseldyr, som de dog alligevel aldrig finder.
Dog er der nogle ting, Grisling er meget bange for. Blandt andet er han ikke glad for regn, torden og blæst. Han er i det hele taget meget nervøs af sig, og man hører ofte Grisling stamme, hvis han er nervøs. Grisling følger alle sine venner i tykt og tyndt, dog ikke i de ovennævnte situationer.

På et tidspunkt vågner Grisling i sin seng, som er oversvømmet med vand. Grisling kan godt se, at han ikke kan redde sig selv, så han vælger at smide en flaskepost i vandet med teksten HJÆLP, GRISLING, MIG!

Grislingen har til tider også et modigt hjerte. Peter Plys er på et tidspunkt på vej til at redde Grisling, da det både regner og stormer, men han kommer i knibe, og her træder Grislingens modige hjerte ind. Han vælger at redde sin gode ven, og på dette tidspunkt, er Grisling stolt af sig selv, hvilket han ellers normalt ikke er.

Tigerdyret

Tigerdyret ankommer forholdsvist sent til Hundredemeterskoven. Tigerdyret er altid glad, og elsker at hoppe. Tigerdyret er en ener i Hundredemeterskoven. Han er den eneste, der kan hoppe som Tigerdyr kan, han er den eneste, som kan lide maltekstrakt, i modsætning til alle andre i skoven.
Tigerdyret, elsker jo som bekendt at hoppe, og dette sker for det meste på halen, som er som en spiral. Hver gang han kommer på besøg hos for eksempel Ninka, bliver dette med et hop. Desværre et hop, som hver gang vælter Ninka omkuld. Det er på samme måde, Tigerdyret for første gang introduceres for Peter Plys. Han kommer hoppende ind i historien, vælter Peter Plys omkuld, sætter sig på Peter Plys’ store mave, og siger: “Hva’ er du for’n en?”
I Disneys film, Tigerdyrets Familiefest, ser vi for en af de første gange, at Tigerdyret altså også kan være ked af det. Grunden hertil er, at han savner sig familie, fordi han ikke længere bryder sig om at være den eneste.
Tigerdyrets stemme er altid lys og glad, hvilket til tider har en smittende effekt på de andre i Hundredemeterskoven.

Nogle typiske Tigerdyr-kommentarer er: Joo-hoo-hoo-hoo-hoo, og på engelsk: T.T.F.N. – tata for now. Ikke mindre kendt er lyden af et hoppende Tigerdyr.

Ninka Ninus

Ninka Ninus er ligesom alle de andre, en enspænder i 100meterskoven. Ninka hader simpelthen uro og uorden, hvilket er grunden til, at han ikke nyder at holde selskab hjemme ved sig selv.
En anden særhed er, at han til tider, ikke vil have Peter Plys på besøg. Grunden er, at Peter Plys altid spiser al Ninkas honning, og på den måde, har han ikke noget til sig selv. Til tider, ser man i historierne meget til Ninka, men hvis det sker, er det ofte i forbindelse med sin have.

Da Peter Plys var så uheldig at sidde fast i Ninkas indgang, brugte Ninka ham til knagerække. Grunden til, at Peter Plys ikke kunne komme ud var, at han, som han plejer, når han er på besøg, havde spist al Ninkas honning.
Ninka har en meget rolig stemme, og tillægger sig nogle gange negative tanker, som Æsel. Ninka virker ofte opgivende overfor sine venner, men alligevel er han vellidt af alle vennerne i 100meterskoven.

Æsel

Æsel er den i Hundredemeterskoven, som ser mørkeste på livet. Han er altid negativ, og føler altid at hele verden går ham imod. Ofte ser man en ulykkelig Æsel, stå og kigge på det hus, han netop er blevet færdig med at bygge, og som netop er brast sammen igen.
Det er sjælent man hører om et glad Æsel, men det sker dog en sjælden gang. Æsel er ofte altid uheldig. Han taber sin hale, hvilket han bliver meget ked af. På et tidspunkt, bliver halen ligefrem brugt til en klokkestreng ved Uglen, og ingen kan se, at det er Æslets hale.
Æslet sætter stor pris på sine venner, og nogle gange kan man ligefrem tro, at han nyder at være trist. Selvom han virkelig har noget at være glad for, tager det altid lang tid før det går op for ham.

Hvis man lytter til Æslets stemme, er hans toneleje meget anderledes fra mange andre i Hundredemeterskoven. Slutningen af sætningerne går altid ned, og det er ligesom hans humør, som også altid er i bund.

Et typisk udbrud fra Æslet er for eksempel: Ja, ja. Tænkte jeg det ikke nok?

Kængubarnet

Kængubarnet er det virkelige barn i 100meterskoven. Det bedste han ved er, at lege hele dagen.
Det er først på det sidste, at man er begyndt at høre mere om Kængu og Kængubarnet, da de ikke er meget med i de gamle historier.
Han ser op til Tigerdyret, og vil gerne lære at hoppe ligesom ham. De er bedste venner.

Kængu

Kængu er kængubarnets mor. Hun passer altid på Kængubarnet, og vil altid vide hvor han er. Da Kængu og Kængubarnet først kom til 100meterskoven, er der ingen af vennerne der kan lide dem. Grunden er, at de var anderledes, og det var mærkeligt at Kængu kunne gå rundt med hele sin familie i en lomme. Alle vennerne er enige om, at de ikke vil have Kængu og Kængubarnet i skoven, og bliver derfor enige om, at de vil kidnappe Kænguarnet, så de ikke vil bo i skoven alligevel. Hele denne plan mislykkedes, og det ender med, at alle vennerne begynder at synes mere og mere om Kængubarnet og Kængu.

Jacob

Jacob (Christopher Robin) er det eneste menneske i Peter Plys-historierne. Det er ikke så tit man møder ham, men han bor heller ikke i Hundredemeterskoven, men udenfor.
Hvis vi sjælden gang møder Jakob, er det enten for at hjælpe sine venner, hvilket han ofte gør. Enten med at finde noget, eller med at arbejde. Man møde ham også i starten eller i slutningen af en af de gamle historier (her får han fortalt historien), eller hvis han skal være med til en fest eller lignende.
Jakob ejer alle bamserne, og er tydeligvis glad for dem alle sammen.

Max

Max er en muldvarp, som ikke oprindeligt var med i Peter Plys-fortællingerne. Han er først kommet med i Disneys udgave, og derfor er der ikke nogle gamle historier han er med i.
Det er kun enkelte af de nye, han har fået et ben indenfor i. Det er ikke så ofte vi ser Max, men når det sker, er det oftest i sammenhæng med arbejde, hvor han skal hjælpe. Dette kunne for eksempel være, hvis der er en, der skal have gravet et hul, eller have hjælp til andre ting, de ikke selv kan finde ud af.

Max bliver ofte ikke inviteret med til vennernes fester, da man ofte kun ser ham kaldt frem, når der skal arbejdes.

Max har et sprog ingen andre i 100meterskoven har. Hans s’er er meget lange, hvilket giver ham et helt specielt særpræg med hensyn til sproget.