Indholdsfortegnelse
Nede i fru Hansens kælder
Nede i fru Hansens kælder kan man købe frikadeller
Når man køber æg må man ikke lave skæg
Når man køber margarine, må man ikke stå og grine
Dig og mig og vi to
Dig og mig og vi to
sejled’ i en træsko.
Da vi kom til Langeland,
var vor træsko fuld af vand.
da vi kom til Rom, var vor træsko tom.
Oppe i gardinerne
Oppe i gardinerne
hænger appelsinerne.
Mændende og konerne
de spiser af citronerne.
Hvem er det der banker
Hvem er det der banker
Det er Peter Anker!
Hvem er det der lukker op?
Det er Peter Sukkertop
Hvem er det, der kommer ind?
Det er Peter Slikkepind.
Peter Mathisen
Peter Mathisen
red på grisen
over isen
med avisen
Først gik isen
så gik grisen
og så gik lille Peter Mathisen
Abel Spendabel
Abel Spendabel
hvad koster din sabel?
To mark og to
ifald den er go!
Vil du ha’ den af kobber,
så gå til min svoger.
Vil du ha’ den af glas,
så gå til Bajads!
Sprøjterne kom susende
Sprøjterne kom susende
vælted’ alle husene
Da de kom til Gammelstrand,
var der ingen ildebrand.
Roser er røde
Roser er røde,
violer er blå,
jordbær er søde,
og du er ligeså.
Hjemme i min farmors hus
Hjemme i min farmors hus
er der frygtelig mange mus.
De kribler og de krabler.
De er på loftet og i kælderen.
De er på borde og på bænke
og i min seng vil du tænke.
Men sætter man fælder op –
VIPS – er de væk.
Ride ride ranke
Ride ride ranke
hesten hedder Blanke
Føllet hedder Abildgrå
det skal Søren ride på.
Birgitte, Birgitte Bergøje
Birgitte, Birgitte Bergøje
fik ondt i det ene øje
Hun smurte det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Hun smurte det med tjære,
så blev det meget værre.
Hun smurte det med blæk,
så gik det hele væk!
Jørgen Jørgen Jyde
Jørgen Jørgen Jyde
sejled i en gryde.
Gryden sprang Jørgen sang
moar moar nok engang.
Ælle bælle
Ælle, bælle mig fortælle.
Skibet går til Åbenrå,
køber for en skilling skrå,
Deler den i syv,
Én, to, tre, fire, fem, seks, syv,
Ræven er en hønsetyv,
Fra hans næse til hans mund
Vejer firsindstyve pund.
Ole vip, Ole vap,
Ole snustobak.
Okker Gokker
Okker Gokker
Gummiklokker
Erle, perle, pif, paf puf
Væk med den beskidte luf