Fem idéer til at forkæle dit barn i juletiden

Juletiden kan være lang for yngre børn, der glæder sig til den 24. december, hvor de endelig får lov til at pakke deres gaver op.

For at gøre ventetiden en kende kortere, bør du tillade dig selv at forkæle børnene en smule ekstra i juletiden. Er du enig i dette, kan du herunder finde fem gode idéer til, hvordan du kan forkæle dit barn i juletiden.

Indholdsfortegnelse

1. Adventskalender

Det mest oplagte valg er naturligvis, at du laver en adventskalender. Dermed skal dit barn (eller dine børn) ikke vente til juleaften, før de åbner julens første gaver. De skal derimod blot tælle ned til hver søndag.

Gaverne i en adventskalender behøver naturligvis ikke at være dyre. Ofte er det ikke gaven i sig selv, der tæller, men i højere grad spændingen og glæden ved, at barnet får en gave hver søndag frem til jul.

2. Julekalender

I stedet for at købe den billige chokoladejulekalender i supermarkedet, kan du også vælge at gøre en kende mere ud af julekalenderen. Det er der rig mulighed for at gøre, da det f.eks. er muligt at købe julekalendere fra LEGO eller Playmobil, som indeholder legetøj.

Der findes talrige muligheder, hvis du skal købe en julekalender til børn, hvorfor du ikke er begrænset til at vælge en kalender med chokolade.

3. Pakkekalender

En pakkekalender kan bedst beskrives som en blanding mellem en jule- og adventskalender. Der er en gave til hver dag, hvorfor det på dette punkt minder om en adventskalender, men gaverne får man hver dag – og ikke blot ved advent.

Igen er det vigtigt at understrege, at gaverne ikke behøver at være dyre. Det kan f.eks. være små stykker legetøj fra Flying Tiger, papir at tegne på fra Søstrene Grene eller blot en pose slik.

4. Konfekt

Når du skal forkæle dine børn, behøver det ikke at handle om at give dem gaver. Det kan i lige så høj grad handle om, at du vælger at dedikere noget af din tid til dem.

Det kan du gøre på flere måder, men du kan eksempelvis vælge at gøre det ved at lave konfekt med dem. De vil sandsynligvis elske at lave konfekt med mor og far, mens julemusikken spiller i højtaleren.

5. Julemarked

Der findes julemarkeder rundt omkring i hele landet. Uanset hvor I bor, er der derfor mulighed for at tage på julemarked. Det er særdeles hyggeligt, og det vil med garanti være noget, som falder i god jord hos barnet eller børnene.

Eksempelvis er der julemarked på Kronborg i Helsingør, på Egeskov Slot i Kværndrup og i Den Gamle By i Aarhus. Det er dog blot få eksempler – julemarkederne findes nemlig hele landet over.