Er dit barn ved at være klar til at få en smartphone i hånden? Eller venter du et par år endnu? Det er ganske forskelligt fra én familie til en anden, hvornår barnet får sin første mobil. Én ting er dog sikkert – der er sket en udvikling over årene, og børn bliver yngre og yngre, når de får deres første smartphone.
Hvad bør du tænke over?
Når du skal vurdere, om dit barn er gammel nok, så er der nogle forskellige ting, du bør overveje. Du kan blandt andet tænke på, hvad smartphones bliver brugt til nu, i forhold til hvad mobilen blev brugt til, da du selv var barn.
Nu er det især spil og sociale medier, der er populære blandt ungerne. De nye teknologier gør, at barnet hele tiden kan blive stimuleret af mobilen, og der er flere og flere børn, der bliver afhængige af denne skærmtid.
Du bør også overveje, om de skal have en mobil af praktiske årsager, eller om de bare gerne vil have den til underholdning. Det er vildt praktisk, at barnet kan kontakte dig på mobilen, men hvis dette ikke er aktuelt, så bliver smartphonen højst sandsynligt blot brugt til underholdning.
Eksperter råder til, at smartphonen under ingen omstændigheder må blive en erstatning for kedsomhed. Så hvis du oplever, at dit barn tager mobilen frem, hvis de allerede har fået en, hver gang han eller hun keder sig, så skal du være opmærksom på, at dette er en negativ udvikling.
Hvad gør andre forældre?
Men hvad gør andre forældre? Og hvordan ser udviklingen ud i hele landet?
TV2 har foretaget en undersøgelse,
der viste, at der er en geografisk forskel på dette. De børn, der er yngst, når
de får en mobil, bo i hovedstadsområdet. Her er børnene i gennemsnit 8,3 år,
når de får en mobiltelefon. I Nordjylland, hvor gennemsnitsalderen er den
højeste i landet, er alderen 8,7 år.
Det er altså typisk, at børn får en smartphone mellem hænderne, når de er
mellem 8 og 9 år gamle. En ting er, hvad der er realiteten. En anden ting er,
hvad der er ønskværdigt. TV2 har ligeledes spurgt 8.250 mennesker om, hvornår
de synes, at børn skal have mobil første gang. Her er resultatet:
- 7-8 år: 17%
- 9-10 år: 44%
- 11-12 år: 20%
- 13-14 år: 13%
- 15 år: 6%
Der er der altså klart flest, der mener, at børnene først skal have en mobil telefon, når de er 9 år eller ældre.
Børnerådet, som er en statslig organisation, der rådgiver om børn og unge, mener ikke, at man kan sætte en alder for, hvornår børn må få en mobil eller bør have en. De mener, at det bør være op til hver enkel familie. Herudover råder de til, at man venter med at diskutere det, indtil barnet er startet i skole. Derved kan man nemlig finde en samlet løsning til forældremøder.