PAW Patrol legetøj har vundet børnenes hjerter

PAW Patrol har i mange afskygninger fået en fast plads i legetøjsbutikkerne. Den canadiske tegnefilmserie handler om en hundepatrulje, der sammen med drengen Ryder redder dagen. Siden tv-serien blev vist for første gang i 2013 er den i den grad vokset i popularitet. Efterhånden er der udviklet et helt univers omkring den anerkendte tv-serie, så de små kan få glæde af alt fra film til tøj til alverdens legetøj med PAW Patrol-logoet.  

Heltemodige hundehvalpe

Dyr appellerer til de fleste børn, og det kan delvist forklare den verdensomspændende interesse for PAW Patrol. Serien handler om seks heltemodige redningshvalpe, der kæmper for at beskytte byen Adventure Bay. Undervejs samarbejder de på tæt hold med drengen Ryder, der leder dem. Den tiårige Ryder er energisk, optimistisk og begejstret for teknologi.

Alle bidrager til holdet på hver deres måde med deres individuelle evner. Den medrivende tv-serie byder på masser af humor, grin og leg, som de tapre hvalpe og Ryder altid kan finde plads til på deres eventyr. Paw Patrol henvender sig til piger og drenge mellem tre og ti år.

Et stort legeunivers for børn  

Du kan glæde dit barn ved at iklæde det tøj med barnets PAW Patrol-idoler. Find blandt andet sweatshirts, t-shirts, shorts, kjoler og sutsko med de søde hvalpe på det danske marked. Tøjet findes til både piger og drenge. Mon ikke også dit barn stolt vil fremvise en skoletaske, et penalhus eller en drikkedunk med det anerkendte logo?

PAW Patrol hitter også på børneværelset, hvor hvalpene kan stå som dekorative figurer på hylderne eller pryde dit barns sengetøj. Gulvet på børneværelset eller stuegulvet vil dit barn sikkert elske at indtage med legetøj fra mærket. Drengen Ryder, de seks hvalpe og deres seje køretøjer indgår i mange forskellige typer legetøj. I alt fra bamser til biler til børnespil.  

Meget tyder på, at PAW Patrol er kommet for at blive, og at dit barn kan få glæde af sit legetøj i mange år fremover.