Det kan nogle gange være svært og et uoverskueligt projekt at samle penge ind til ens forening, men det betyder ikke, at ens børn skal snydes for klubtrøjer, stævner osv. Hvis der er noget, som I gerne vil samle penge ind til, så kan I få noget inspiration til, hvordan I kan gøre det her.
Indholdsfortegnelse
Find en sponsor
Hvis der er nogle lokale virksomheder i nærheden af jeres forening, så kan det være, at de gerne vil støtte jeres forening. Når man spørger, om nogen gerne vil være sponsor, så er det en god ide at fortælle dem, hvorfor det kunne være en god ide for dem. Det er også vigtigt, at man er god til at acceptere et nej.
Hvis I skulle være så heldige at få en sponsor, så er det super god stil at vise jeres taknemmelighed med reklame i hallen eller på jeres holdtøj.
Søg en fond
Der er mange forskellige fonde og projekter som er villige til at hjælpe lokalforeninger økonomisk. Man skal bare være opmærksom på, at man tit selv skal søge om midlerne.
Online støttelotteri
Lige nu er Covid-19 stadig en kæmpe ting, hvilket betyder, at det kan være svært at lave en masse af disse metoder for at indsamle penge. Det betyder dog ikke, at klubben helt skal miste deres støtte. Hos klubvind.dk kan du lave et online støttelotteri. Her forgår alt online, så der ikke er noget fysisk kontakt, hvilket mindsker smitterisikoen, og samtidig er det en miljøvenlig løsning.
Hos KlubVind får I en hjemmeside, som er lavet præcis til jeres klub. Her kan folk så støtte, når det passer dem. I skal i stedet for at gå fra dør til dør, reklamere med jeres støttelotteri, så folk ved, at det findes. Det er heldigvis nemt at gøre på facebookgrupper og andre sociale medier, og evt. med flyers på nogle af de lokale steder.
Ahold banko
Det er tit sværere at finde sponsor til foreninger, men det er tit meget nemmere at finde folk som gerne vil sponsorere præmier til banko. Det kan blandt andet være den lokale bager som vil give et gavekort osv. Her sælger foreningen bankoplader, som folk kan købe for at være med. Her kan man også sørge for, at der er nogen som har bagt kage, så der også er mulighed for at tjene penge på salg af det i en bod.
Hav en årlig klubdag
Med en årlig klubdag kan man kombinere rekruttering af nye medlemmer med indsamling af penge. Her kan I sørge for, at der er aktiviteter, hvor folk har mulighed for at afprøve nogle af de ting, som man kan i jeres forening. Derudover kan det være en fin ide, hvis der er mulighed for at købe mad og godter. Her kan I samle nogen fra foreningen til at bage kage, lave hotdogs osv., som I kan sælge til klubdagen.
Bliv ”frivillige”
Nogle gange mangler forskellige virksomheder en masse hjælp til forskellige projekter og arrangementer. Det kan være, at de skal bruge nogen til at hjælpe med at gøre rent efter en festival, give billetter til et arrangement osv. Her kan man være god til at samle hele klubben og arbejde ”frivilligt”, hvor man så samler penge ind til ens forening.
Sponsorcykelløb
Hvis I ikke kan få én større sponsor, så kan I sortere det ud på familie og venner med et sponsorcykelløb. Her samler alle foreningens medlemmer private sponsorer ind, som kan være alt fra forældre til venner, som betaler et bestemt beløb, hver gang de cykler en bestemt omgang på en rute. Dette er en super god måde at inkludere børn og familien i pengeindsamlingen.
Lav en julekalender
Dette er en super fin ide op til jul. Her kan I få taget et flot billede af foreningens medlemmer og lave den om til en flot julekalender. Så kan medlemmer gå fra dør til dør og sælge dem. Hvis I gerne vil øge salget, så kan I lave det til en skrabejulekalender, hvor der er en præmie, hvis man er heldig.