Danmark huser adskillige dygtige tandlæger. Fælles for tandlægerne er, at de har en lang uddannelse i bagagen, ligesom de typisk udstråler en stor passion for deres fag. Derfor er du som hovedregel i trygge hænder hos en dansk tandlæge. Det er dog værd at bemærke, at ikke alle tandlæger har lige stor ekspertise med at behandle børn.

Er du som forælder på udkig efter en tandlæge på vegne af dit barn, så er det vigtigt, at du træffer det rigtige valg. Vi guider dig i den rigtige retning.

Børn har gratis adgang til tandpleje

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at børn og unge har gratis adgang til tandpleje. Så længe barnet er under 18 år, så skal der hverken afholdes udgifter til tandeftersyn eller tandbehandlinger. Derfor er der set med økonomiske briller ingen undskyldninger for ikke at gå til tandlæge, hvis der udvises tegn på caries, paradentose eller noget helt tredje.

For børn og unge under 16 år kan man som udgangspunkt frit vælge mellem alle de privatpraktiserende tandlæger og kommunale klinikker, der har et samarbejde med den givne kommune. Du kan via din kommunes hjemmeside undersøge, hvilke tandlæger der kan vælges mellem. Ønskes der behandling hos en privatpraktiserende tandlæge, der ikke står på listen over kommunens samarbejdspartnere, så vil der blive opkrævet en egenbetaling.

De fleste byer huser børnevenlige tandlæger

Som udgangspunkt bør det ikke være svært at finde en børnevenlig tandlæge nær jer. Mange af de erfarne tandlæger har stor ekspertise i at tilbyde børnevenlige behandlingsmetoder, ligesom de generelt er gode til at tale i øjenhøjde med børnene. Godt Smil hører til blandt de tandlæger, der er dygtige til at behandle såvel voksne som børn. De forstår sig på børns særlige behov og formår at tilpasse deres behandlinger efter det enkelte barn. Alt dette er med til at sikre maksimal tryghed for barnet.

Hvad end din familie har valgt at bosætte sig i en storby som København, Odense eller Aarhus, eller en mindre by som Haderslev, Nyborg eller Farum, så vil der helt sikkert være en eller flere børnevenlige tandlæger nær jer.

Disse spørgsmål skal du stille til tandlægerne

Når du skal finde den helt rigtige tandlæge, som kan tage sig godt af dit barn og barnets tænder, så bør du stille en række spørgsmål. Svarene på disse spørgsmål vil sandsynligvis give dig vished om, hvorvidt det er den rigtige vej at gå.

Du kan f.eks. stille følgende spørgsmål:

  • Har I erfaring med at behandle børn?
  • Sætter I ekstra tid og ressourcer af til patienter med tandlægeskræk? (relevant, hvis barnet lider af tandlægeskræk)
  • Har I et samarbejde med kommunen? (en fordel, hvis du skal undgå egenbetaling)
  • Hvilke tandbehandlinger tilbyder I?

Derudover kan man spørge mere specifikt ind til deres specialer. Har barnet f.eks. brug for at få indsat tandimplantater, så vil det være en fordel, hvis tandlægen har stor ekspertise med netop implantatbehandlinger.

Lyt til din mavefornemmelse

Som forælder ønsker du naturligvis at give dit barn det bedste af det bedste. Derfor er det også i din interesse at vælge den rigtige tandlæge. Valget er svært, men lytter du til din mavefornemmelse, og bruger du i øvrigt din sunde fornuft, så skal du nok træffe et fornuftigt valg.