Er der en lille by på vej? Eller er babyen allerede ankommet? Ligegyldigt hvad, så tænker du sikkert over enhver forældres frygt – kommer mit barn til at sove om natten?
Sandheden er, at det er hårdt at få et barn, og hvis barnet ikke sover om natten, så bliver det blot endnu mere udmattende. Vi mennesker har brug for søvn, og dette gælder også for den lille ny. Derfor har vi samlet syv super gode sove råd, som kan hjælpe dig med at få barnet til at sove om natten.
Indholdsfortegnelse
#1 Tryghed
Det er essentielt, at barnet føler sig tryg, hvis han eller hun skal falde i søvn og få en god nats søvn. Jo ældre barnet bliver, jo bedre vil du lære barnet at kende, og du kan hurtigt finde ud af, hvornår barnet føler sig bedst tilpas. Vil barnet gerne have en masse puder og dyner? Vil barnet have fysisk kontakt? Eller hvad skal der til? Det simple råd er: Et trygt barn er et sovende barn.
#2 Ritualer
Dette råd gælder både for voksne og for børn – det er vigtigt at have nogle faste rammer i hverdagen. Når det kommer til barnet, er det effektivt at have nogle ritualer, som man gennemgår hver aften, når barnet skal til at sove. Børn kan godt lide struktur og gentagelser. Derfor bør du så snart, du har fundet en rytme, der virker, holde fast i denne.
#3 Undgå sjove nattebesøg
Hvis dit barn begynder at bevæge sig mod voksensoveværelset i løbet af natten, så bør du forsøge at følge barnet tilbage til barnets eget værelse uden at sige noget eller at tænde lyset. Når barnet er puttet igen, siger du blidt godnat.
#4 Tag dig god tid
Når et barn skal puttes, er det vigtigt, at man tager sig god tid. Nærværen og kvalitetstiden vil vise barnet, at det er trygt og hyggeligt at blive lagt i seng.
#5 Massage er også godt for babyer
En meget blid form for massage til babyer kan faktisk hjælpe dem med at sove godt. Flere studier har vist, at dette især er effektivt, når det kommer til børn under seks måneder.
Du bør have varme hænder og have konstant berøring med barnet, inden barnet er faldet i søvn.
#6 Man skal sove om natten
Din baby bør hurtigt finde ud af, at der ikke sker nogle sjove ting om natten. Så hvis dit barn vågner om natten og græder, så lad være med at tænde lyset og lad være med at lege med barnet. På denne måde bliver barnet klar over, at alle andre også sover, og at det er meningen, at man skal sove om natten.
#7 En godnatlampe
Vi startede med tryghed, og der vender vi tilbage til nu. Man får naturligvis den bedste søvn i et mørkt lokale. Mange børn er dog ikke glade for mørke, og derfor er det effektivt og tryghedsgivende at have en nattelampe i børneværelset.
Reklame:Læs også: Tyngdepose – Søvnhjælp til børn