Svømmebriller findes i alle mulige farver, størrelser og mærker – her er den ultimative test med svømmebriller til børn fra de populære mærker Tyr, Aqua sphere, Arena, Malmsten og Speeo.
Svømmebriller er for alle svømmere en essentiel del af udstyret til svømning. Jeg kunne faktisk ikke svømme uden. Man får simpelthen SÅ røde øjne bagefter, også svier det bare helt vildt. Helt ulideligt. Derfor er svømmebriller mit vigtigste udstyr til svømning – næst efter badetøjet selvfølgelig.
Overordnet set koster et par almindelige svømmebriller mellem 150-400 kr. Det er jo ingenting når man derudover kun behøver et par badebukser eller badedragt for at komme i gang. Så skynd dig at anskaffe dig et par svømmebriller til dit barn – det vil du eller dit barn aldrig fortryde.
På baggrund af mine mange erfaringer med svømmebriller fra min egen 10-årige karriere som først babysvømmer, så svømmer i undervisningsafdelingen og til sidst svømmer på Horsens Svømmeklubs 1. hold, har jeg her givet mit bud på verdens bedste svømmebriller til børn målt på pris, komfort, popularitet og “lækkerhed”. Det er kun de bedste af de bedste som er kommet med på denne liste.
I testen har jeg medtaget børne-svømmebriller fra mærkerne Tyr, Aqua Sphere, Arena, Zoogs, Malmsten, Speedo. I alt er der 8 forskellige svømmebriller til børn, som alle er super gode svømmebriller, som udfører sit job som svømmebriller meget godt: At holde vandet væk fra øjnene.
Indholdsfortegnelse
Malmsten svømmebrille
Måske den mest ikoniske svømmebrille som overhovedet findes og har fandtes (selv min mor brugte Malmsten, da hun svømmede). Alle, og virkelig alle, har afprøvet Malmstens monterbare svømmebrille, og hvis ikke man har, så skynd dig at gøre det for det er sådan en enten eller brille. Kan man lide dens facon og farve, er det den bedste af alle, mens andre syntes det er en utrolig dårlig svømmebrille.
Meningerne om Malmstens svømmebrille er mange, og deler mange svømmere. De senere år er Malmsten svømmebrillen dog ved at være lidt uddød, ihvertfald her i Danmark, hvor det er et fåtal som stadig bruger Malmsten. Dette skal ses i lyset af de mange nyere, mere moderne og smartere svømmebriller, som efterhånden er kommet på markedet. Dog er der selvfølgelig stadig en fast fanskare af Malmsten brille, så helt alene vil man ikke blive.
Jeg brugte den selv i starten af min svømmekarriere, ganske enkelt fordi min mor, var så glad for den, da hun svømmede. Den er dejlig behagelig at have på. men kan i længden godt blive lidt irriterende, hvis man ikke har indstille den korrekte. Også er det største plus måske prisen på denne Malmsten svømmebrille. Man får ikke mange andre svømmebriller til under 70 kr.
Der er mange ting som adskiller Malmstens svømmebriller, fra alle andre. Først og fremmest er det en “saml-selv svømmebrille”, dvs. at når man modtager svømmebrillen i posen, så skal man selv til at samle og indstille den, så den passer til en selv. Det kan på sin vis være rigtig godt, da den så passer perfekt til en selv, men kan til tider også være rimelig belastende. Det tager sin tid, da man skal holde styr på.
Desuden fås Malmsten, eller “svensker brillen” som den også kaldes, i alle tænkelige farver: Gul, rød, brun, hvid, grøn, blå, sort mfl. Som en ekstra bonus, kan man også blande dem, så man pludselig får en svømmebrille med gul brille på det ene øje, mens man har en blå brille på det andet øje.
Så hvis man vil have en ikonisk svømmebrille, som man kan gøre personlig på mange forskellige måder, samtidig med at man får den til under 100 kr., så er det en Malmsten svømmebrille man skal have fat i.
Aqua Sphere VISTA svømmebriller til børn
En rigtig komfort svømmebrille – ganske enkelt. Jeg har selv prøvet den over en længere periode, og det er som om man ikke tænker over, at man har Aqua Sphere VISTA på. Så dejligt er den. Man kan have den på i flere timer, uden den begynder at irritere bare lidt. Man glemmer faktisk helt, at man har den på.
Aqua Sphere VISTA har et 180 graders udsyn hvilket vil sige at man har et meget stort “udkigs vindue” – det er nemt at orientere sig i vandet. Derfor er Aqua Sphere Vista også den mest populære og bedste svømmebrille som overhovedet findes til triatleter (jeg brugte den f.eks. selv til en ¼ ironman i Silkeborg, jeg kunne se alt på trods af det grumsede vand).
Aqua Sphere Vista er ikke specielt aerodynamisk og flot at se på, men den er til gengæld blandt de bedste svømmebriller, hvis bare man ønsker en svømmebrille som sidder godt, og ikke gør ondt eller irriterer Og det kan altså være dejligt hvis man svømmer i flere timer, også er det jo fuldkommen ligegyldigt hvordan man ser ud – hovedet og svømmebrillen er jo alligevel under vandet.
Nakke-remmen, den som skal sidde bag om hovedet for at holde svømmebriller på plads, kan nemt justeres til den ønskede længde. Selv de fleste 5-årige børn kan justere den selv, hvilket kan være en stor fordel. Aqua Sphere VISTA passer til alle aldre fra babyen til den ældre motionssvømmer – den sidder godt på alle.
Som en ekstra bonus, til den ellers gode svømmebrille fra Aqua Sphere, er at den er anti-dug behandlet, så brillen ikke bliver dugget mens man svømmer. Virkelig dejligt, for der findes ikke noget værre end at svømme uden at kunne se noget på grund af dug. Aqua sphere Vista er desuden 100 % UVA og UVB beskyttet.
Vista fås i flere forskellige farver, alt fra rød, gul og grøn til lyserød, hvid og sort. Det er altså en svømmebrille for enhver smag.
Alt i alt er svømmebrillen fra Aqua Sphere svømmebrillen, over alle svømmebriller til børn når det handler om komfort. På det punkt er der ingen som kan måle sig med Vista.
Speedo Speedsocket mirror/smoke
Måske den svømmebrille som allerflest konkurrencesvømmere benytter til træning og konkurrence (faktisk den jeg også bruger til konkurrencer, så jeg taler af gode erfaringer). En rigtig klassiker fra det etablerede svømmemærke Speedo. Og det er der en helt masse forskellige grunde til:
Først og fremmest sidder den bare rigtig godt over næsen. Ved mange andre svømmebriller, skarver og irritere det ved siden af næsen, hvis svømmebrillen ikke er tilpasset ordentligt. Det er Speedo Speedsocket til gengæld. Meget dejlig at have på. Desuden er der også silikone, der hvor brillen sidder på ansigtet – det er godt, da det ellers kan lave mærker, hvis dette ikke er der. Speedo Speedsocket er en svømmebrille som man rent faktisk kan holde ud til at have på i flere timer i træk (jeg har haft flere 3-timers pas med den).
Speedo Speedsocket fås både med mirror og smoke. Forskellen mellem de to, er at Mirror har et spejl (sjovt nok 🙂 ), som er rigtig godt hvis man f.eks. svømmer Open water udenfor hvor solstrålerne, så ikke ryger lige igennem brillerne og i øjnene, som ellers irritere helt vildt meget – man kan stort set ikke svømme, hvis solen ryger lige ned i øjnene. Til gengæld er smoke, lidt mørkere i glasset – lidt på samme måde som en bil med tonede ruder, udefra kan man altså ikke se ind gennem brillen. Ellers er der ikke nogen forskel på de to fantastiske briller.
Hvis vi taler om de bedste og “hurtigste” svømmebriller ligger Speedo Speedsocket blandt de øverste. De er blevet produceret og lavet specielt mod verdens bedste og seriøse konkurrencesvømmere, f.eks. svømmer den legendariske svømmer Michael Phelps med disse Speede briller. Så burde alle vist svømme med Speedo Speedsocket. Man kan både bruge svømmebrillen til træning, men kan med fordel også bruges til konkurrencer.
Speedo Speedsocket er en svømmebrille, som passer til alle aldre og størrelser. Der følger nemlig tre forskellige størrelse næsebøjler med i pakken (det lille stykke som holder de to “briller” sammen), så man selv kan indstille den ligesom man også nemt kan indstille remmen rundt om hovedet.
Og som en sidste god fordel ved Speedo’s speedsocket, er, at man ser fantastisk godt ud med dem. De er ikke for store, ikke for små, faktisk lige tilpas. I en lækker sort farve, er de virkelig dejlige at træne med.
Så alt i alt, er Speedo Speedsocket blandt verdens bedste svømmebriller når det gælder konkurrencesvømning, men kan med fordel også bruges til træning. Den er rigtig dejligt at have på, også ser man jo skide godt ud samtidig.
SPEEDO JUNIOR FUTURA BIOFUSE – Den perfekte svømmebrille for 6-12 årige
Min aller, allerførste svømmebrille overhovedet. Og jeg er ikke den eneste som har prøvet denne “legendariske” svømmebrille. Hvis jeg kiggede rundt på mine svømmekammerater dengang for snart 8 år siden, havde halvdelen af alle måske denne Speedo Junior Futura Biofuse svømmebrille. Der findes simpelthen ikke en mere behagelig svømmebrille. Det er sådan en, som man faktisk nyder at svømme med. Og derfor er det en helt perfekt svømmebrille for 6-12 årige, som bare svømmer for at lære det.
Måske ser man ikke skide godt ud med Speedo Junior Futura, og hvad så? Det er ikke derfor man køber denne svømmebrille. Desuden er dit barn alligevel sikkert ligeglad med hvordan han/hun ser ud, bare svømmebrillen ikke irritere og gør ondt. Og det er præcis det denne Speedo brille ikke gør. Med dybe og bløde gummi kanter er det en svømmebrille, som sidder bedre og mere behageligt omkring øjnene, end mange andre svømmebriller til børn.
Ethvert barn vil elske Speedo Junior Futura Biofuse brillen.
Udover den gode pasform, har Speedo Junior også en ekstra stor brille, så udsynet forstørres. Nakke-remmen er også tilpasset mindre børn, da den med speedfit justering af nakke-remmen, gør det nemt og hurtigt, selv for et barn, at tilpasse nakke-remmen i den rette størrelse. Dette gøres ved et let klik system i siden af brillen.
Med Speedo Junior Futura Biofuse, er det pasformen der er i fokus, og dette kan mærkes tydeligt. Når man sætter alle ovenstående parametre sammen, får man altså en rigtig god svømmebrille til børn. Samtidig med dette fås denne brille i specielle junior størrelser til 6-12 årige.
Så alt i alt en fantastisk god svømmebrille til de mindre børn, som samtidig ikke koster en formue (læs: 200 kroner).
Arena Cobra Ultra Mirror svømmebriller
Som det nyeste medlem af Arena familien, er Arena Cobra en sikker vinder når det gælder valg af svømmebriller. Med et vildt fedt design, faktisk det fedeste jeg nogensinde har set i min lange svømmekarriere, er det et must at afprøve Arena Cobra.
For efter erfaringer med Arenas efterhånden mange svømme produkter, er jeg sikker på at denne svømmebrille også er et kvalitetsprodukt, som holder mere end en sæson – medmindre man smider dem væk, selvfølgelig. Arena har nemlig de seneste år udviklet sig til den førende producent af svømmebriller. Med svømmebriller som Aquaforce på cv’et er jeg sikker på at dette også er en klassiker. Svømmestjerner, især Chad Le Clos, 200 meter fly verdens- og Olympisk mester, har taget Arena Cobra svømmebrillen til sig, og svømmer med den hele tiden. Så hvorfor skulle den ikke også være god nok til dig?
Arena Cobra er knap så stor som mange andre svømmebriller, da den med sit slanke design er udviklet til at give mindst muligt vandmodstand – og dermed kan man komme hurtigere frem ad, hvilket altid er en fordel uanset om det er til træning eller konkurrence. Den er hovedsageligt udviklet til træning/motion, men kan selvfølgelig også sagtens bruges til konkurrencer.
Med det stilfulde og lækre design som Arena Cobra lægger for døren, vil det være en fuldendelse, hvis man også erhvervede sig Arena’s top badebukser, Arena Carbon (kan købes her). De to produkter i ét, vil gøre dig til stjernen til ethvert stævne og vil få konkurrenterne til at tage kæden, hvis de skulle svømme mod dig. Så har man jo nærmest vundet på forhånd.
Arena Cobra har spejlglas, samt et større større udsyn. Den er lavet med anti-dug behandling, så den ikke dugger, mens du svømmer. Medfølgende til Arena Cobra er der en dobbelt silikone rem, samt 5 næse-broer i forskellige størrelser.
Arena Cobra er ikke bare én svømmebrille, men en hel serie af svømmebriller, alle i forskellige designs og udsmykninger. Den mest kendte er måske den grønne/hvide svømmebrille som Chad Le Clos svømmer med. Som en videreudvikling af den svømmebrille, er der lige udkommet dem som lige nu sætter standarden inden for svømmebriller i hele verden. De kan både fås i en hvid/sort/rød (som jeg personligt syntes, er de fedeste svømmebriller, specielt pga. spejlet/brillen), grøn/sort/grå samt Gul/sort version.
Overordnet set er Arena Cobra, altså en rigtig god, måske lidt dyr, svømmebrille som man bare skal anskaffe sig. Så kan man både slå rekorder – og samtidig se godt ud med Arena Cobra.
Aqua Aphere – Seal kid 2.
Hvis der er nogen svømmebriller som er specielt beregnet til børn, så er det godt nok denne her Seal kid svømmebrille fra Aqua Sphere. Også endda i version 2.
Jeg har ikke selv prøvet den, men har hørt mange gode erfaringer med denne svømmebrille, som er specielt udviklet til børn i alderen 4-12 år. Desuden er den også en af de mest solgte svømmebriller til børn overhovedet i Danmark, hvilket vel er et kvalitetstegn af de helt store.
Aqua Sphere Seal kid 2 kan fås i flere forskellige farver: Lime, blå og pink. Så det er også en svømmebrille, både for drenge og piger.
Ligesom de andre svømmebriller til børn, har Aqua Sphere Seal Kid et stort udsyn i brillen, en god pasform omkring øjnene samt silikone kant, så man kan holde ud at have brillen på i længere tid.
Alt i alt en stabil svømmebrille, som man med god grund kan købe. Prismæssigt i den billige ende, selvom dette ikke ses i kvaliteten. Aqua Sphere har en stor anbefaling herfra.
Arena Aquaforce Blade Mirror
Måske de fedeste svømmebriller som overhovedet findes. Jeg kan slet ikke stå for dem. Arena’s topmodel indenfor konkurrence svømmebriller, er helt sikkert de mest blærede svømmebriller som verdens svømmere kan bære. Specielt i den violette farve. WOW.
Arena’s svømmebriller til børn, er altid af den højeste kvalitet og kan bruges lige indtil man smider dem væk. Så hvis man er god til at passe på sine ting, er det virkelig en god investering man laver, hvis man køber disse super seje Arena Aquaforce briller. Generelt er Arena et meget respekteret og stort svømmemærke indenfor både svømmebriller, badebukser og svømmetasker. Størstedelen af de bedste svømmere i verden, svømmer f.eks. konkurrence i deres sindssygt gode Arena Carbon badebukser, mens mange også benytter sig af disse Arena Aquaforce svømmebriller.
Arena Aquaforce er en svømmebrille, som hovedsageligt er lavet og optimeret mod konkurrencesvømmere, men kan selvfølgelig også bruges til motion eller træning. hvis man vil være ekstra hurtig der. Dog er Aquaforce lavet med hydrodynamiske linser, hvilket nedbringer modstanden i vandet, så man kommer hurtigere frem. Samtidig med dette, er Arena Aquaforce Blade udstyret med hårde plast kanter, hvilket i længden kan gøre ondt og irritere omkring øjet. Så måske ikke den bedste til træning, men til konkurrence til gengæld: Ingen slår den.
Sammen med svømmebrillerne, får man også 5 forskellige størrelser næsebøjler, så man selv kan indstille den bedst til en selv.
Arena’s topmodel indenfor svømmebriller, egner sig altså perfekt til elitesvømmere, som vil svømme ekstra stærkt i vandet. De er faktisk blandt verdens “hurtigste” svømmebriller, da de laver minimalt modstand, fordi de er så små. Svømmebrillen er UV beskyttet, ligesom den heller ikke dugger. Den kan fås i to forskellige slags farver: Sølv Spejl og Violet/guld spejl (PS. de violette er VIRKELIG fede)
Arena Aquaforce Blade er altså en top, top, topmodel indenfor hovedsageligt konkurrence svømmebriller, og er en svømmebrille som man med stolthed kan bære. Samtidig er den heller ikke i den dyre ende rent prismæssigt og k. Så alt i alt en fantastisk fed svømmebrille, som egner sig perfekt til konkurrencesvømning.
Speedo Fastskin elite mirror goggle
Som en del af den meget omtalte Fastskin serie fra Speedo, er Speedo Fastskin elite en meget anvendt svømmebrille til både træning og konkurrence.
Efter egne erfaringer med Speedo Fastskin er det en fantastisk god og behagelig svømmebrille, som jeg efterhånden har brugt i næsten to år. Jeg brugte den ind imellem til træning, hvor man sagtens kunne holde ud til at svømme med den i flere timer, men hovedsageligt til konkurrencer, hvor de er blandt de bedste. Hvis man så rundt på de andre deltagere til stævner, var den her svømmebrille blandt de mest populære. Jeg har personligt været rigtig glad for denne konkurrence svømmebrille, men mistede den desværre efter at jeg glemte dem. Havde jeg ikke glemt dem, havde de holdt endnu, 3 år efter.
Denne fine svømmebrille kan både fås i hvid og sort farve samt blandinger af pink/grøn, grøn/blå og sort/guld, alle sammen med spejlglas. Desuden findes de også i en “stor udgave”, som dækker mere af ansigtet og efter sigende skulle være “hurtigere”. Den hedder Speedo Fastskin SUPER elite mirror google.
Som navnet nok hentyder til, Speedo Fastskin Elite, er dette en svømmebrille som er udviklet af mange kloge hoveder, som skulle forsøge at lave verdens hurtigste svømmebrille. Dette blev opnået da den udkom i starten af 2013, men må siges at være overhalet indenom i dag af blandt andet af Arena Cobra og Aquaforce.
Som noget helt eksklusivt er Speedo Fastskin Elite google udviklet som en del af en hel konkurrence serie fra Speedo. I serien sammen med svømmebrillerne hører der nemlig også en badehætte og et par konkurrence badebukser/badedragter. Disse købes dog hver for sig, hhv her og her. Så hvis man vil ligne en top professionel elitesvømmer, vil Speedo Fastskin3 serien være perfekt. Som en ekstra bonus, er priserne efterhånden også ved at være nede, hvor en almindelig familie kan købe dem.
Overordnet er Speedo Fastskin svømmebrillen, bare et unikum indenfor konkurrencesvømning. Mange af de bedste svømmere i verden, Bla. Ryan Lochte, har svømmet og samtidig vundet med den. Den sidder godt på ansigtet, og strammer ikke på nogen måde. Det er som om den bare klistrer sig fast til ansigtet, hvilket er dejligt. En ting man dog lige skal være opmærksom på, er at den i starten kan være lidt belastende for øjnene indtil man lige vænner sig til brillen. Dette skyldes det 3D billede, som brillen skaber.
Der er ikke så meget mere at sige om denne svømmebrille, udover at den bare skal prøves, både til træning men så sandelig også til konkurrence. Så vil du hurtigt blive den hurtigste.
Se hele udvalget af svømmebriller på Watery.dk – Klik her og se hele udvalget