I Danmark findes cirka 33.000 børn, der lever i familier med vold, og hvert 5. barn har oplevet fysisk vold i familien inden for det seneste år. Men vold er ikke bare vold, og der findes både flere typer og grader af vold. Her kan eksempelvis nævnes fysisk vold, psykisk vold og seksuel vold. 37% af børnene på danske krisecentre har været udsat for fysisk vold – altså er de for eksempel blevet slået, sparket, nægtet føde eller er blevet rusket. Ingen børn fortjener at leve i et hjem, hvor der er vold. Så hvad skal du gøre, hvis du kender til et sådan tilfælde? Du kan blive klogere på vold og dit ansvar som vidne her.
Indholdsfortegnelse
Hvad er vold, og hvilke typer findes der?
Meget firkantet kan man sige, at der findes fem typer vold. Ofte forefindes disse dog i kombinationer, og det er desværre ikke sjældent, at et barn bliver udsat for flere typer på én gang. Barnet kan enten være selve offeret for volden – eller det kan være vidne til volden. Begge tilfælde har store psykiske konsekvenser for barnet, og i værste tilfælde kan det være noget, der forfølger barnet resten af livet. Det er derfor enormt vigtigt, at du tager aktion, hvis du ved eller ser noget, der ikke er, som det bør være.
Den fysiske vold
Den første type vold kender du med sikkerhed til, for det er ofte den type vold, folk betegner som ”rigtig vold”. Der er nemlig tale om fysisk vold, der kan inkludere alt fra spark, slag, udsættelse for meget varme eller kulde, fastholdelse m.m. Denne type vold er ofte nemmere at spotte som vidne, idet barnet har blå mærker, brændemærker eller er berøringsangst.
Den psykiske vold
Dertil findes psykisk vold. En type vold, der er mere ”usynlig” end den fysiske vold, men som kan forvolde ligeså stor – hvis ikke større – skade på barnet. Psykisk vold er den mest udbredte form for vold, og den handler især om, at udøveren af volden har et stort behov for kontrol. Dette viser sig som oftest ved, at udøveren spærrer barnet inde, kontrollerer barnet og nedgør og/eller ydmyger barnet, således at barnet bliver svagere og svagere psykisk, hvilket er en slags sejr for udøveren. Der er tale om magt, og ofte vil der også indgå trusler i den psykiske vold. Den psykiske vold medfører muligvis ikke tydelige ar som den fysiske af slagsen, men desværre er denne type vold kendt for at efterlade følelsesmæssige ar i resten af barnets liv. Vil du læse mere om psykisk vold mod børn, så kan du gøre det her.
Den seksuelle vold
Den seksuelle vold er også meget udbredt, og her er der tale om seksuelle krænkelser af forskellig karakter. Barnet kan enten være tvunget til at se pornofilm, men det kan også gå endnu mere vidt, og barnet bliver her vidne til kraftig seksuel adfærd eller ligefrem sex mellem voksne.
Den økonomiske og materielle vold
Slutteligt findes den økonomiske og den materielle vold. Den økonomiske vold er eksempelvis, hvis barnet får frataget sine lommepenge, egne opsparede penge eller bliver sat til at tigge på gaden under tvang. Den materielle vold er, når barnets ejendele bliver ødelagt eller fjernet, og især denne type vold har til formål at fratage barnet al følelse af, at det er noget værd.
Alle typer vold skader barnet, og alle typer vold kræver reaktion hurtigst muligt. Er du pårørende, vidne, og ved du, at der foregår noget, har du derfor ansvaret for, at det bliver meldt til politiet eller andre myndigheder. Husk på, at vold ikke udelukkende udføres af forældre – det kan også være søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, der er udøvere af volden. Der er heller ikke forskel på, om det er drenge eller piger, der er ofre. Begge køn bliver ligeligt udsat for vold i hjemmet, og begge køn tilegner sig store traumer som følge af volden.
Vold i hjemmet – men ikke mod børnene
Vold i hjemmet betyder imidlertid ikke altid, at det er barnet, der er offeret. Ofte ses det også, at mødrene bliver udsat for både psykisk og fysisk vold. Især den fysiske vold er tydelig for børnene at opdage, for selvom forældrene muligvis forsøger at skjule det, så ved børnene det udmærket godt. De kan både se på mor, at hun er ked af det, har blå mærker eller kvælningsstreger på halsen – eller de kan høre larmen fra rummet ved siden af, når mor får tæsk.
At opleve vold udsat mod en forælder – mor som far – er en enorm psykisk belastning for barnet. Børn udsat for vold i hjemmet oplever desværre derfor ofte at få angstlidelser senere i livet, fordi barnet fra barnsben har lært, at end ikke hjemmet er sikkert, samt at det altid skal være på vagt.
Desværre ser hverken mor eller far, at børnene tager skade, fordi de ofte kæmper deres egne kampe indbyrdes. Et barn, der er vidne til vold i hjemmet, er derfor ofte overset, hvilket også kan medføre fatale konsekvenser.
Hvor foregår volden?
Vold mod børn eller vold i familier, hvor børn er vidner, foregår i alle samfundslag. Det kan være helt ”almindelige” familier, hvor dagligdagen synes at gå godt, og hvor både mor og far har velfungerende jobs, og det kan være i familier, hvor eksempelvis partnervold allerede er inde i billedet. Skilsmissefamilier er også familier, hvor forskellige typer vold ofte findes.
Barnets fremtid
Problemet med vold i hjemmet er, at medmindre barnet relativt hurtigt får talt med nogen om det, så forefindes risikoen for, at barnet begynder at tro, at vold i hjemmet er normalt. Det vil da være endnu sværere at få en dialog med barnet omkring volden, og man kan opfatte barnet som værende ”fjernt” under samtaler om netop dette emne. Børn (og voksne) har desuden også en evne til at fortrænge ting, der ikke har været rare, og derfor kan voldsepisoder i hjemmet nogle gange helt være ”glemt”. Ofte vil disse dog desværre bruse frem senere i barnets liv, hvorfor vold i hjemmet og vold mod børn ikke blot er et traume nu, men også senere i opvæksten eller voksenlivet.
Statistikker
7684. Så mange 15-19 årige unge blev i 2016 udsat for vold, seksuelle krænkelser eller lignede. For aldersgruppen 10-14 år var der 2569 ofre, og for 0-9 årige 2054.
Disse tal viser altså sort på hvidt, at det ikke blot er helt små børn, der udsættes for vold og seksuelle krænkelser, men at teenagere også ofte er ofre. Dette kan medføre, at den unge ikke har samme lyst til at omgås sine venner eller tage i skole, og det kan dermed hindre den unge i en normal fremtid, hvor det om noget bliver mere og mere vigtigt at besidde sociale kompetencer.
Vil du se flere statistikker for lignende emner, er det muligt på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Hvorfor slår forældrene?
Der kan være mange grunde til, at forældre slår. De fire mest almindelige grunde er:
- Forældrene har selv været udsat for vold, da de var børn. De tror derfor selv på, at det er sådan, man opdrager børn.
- Forældrene mener, at vold er den bedste måde at opdrage børn på.
- Forældrene er pressede i andre af livets aspekter, og børnene bliver derfor en for stor mundfuld for dem. De reagerer i afmagt.
- Forældrene har et alkoholmisbrug, psykiske problemer eller blot mangel på overskud. De tyer derfor til det, der virker (på kort sigt og grundet frygt).
Hvad skal du gøre?
Hvis du er vidne eller pårørende, eller hvis du bare har den fjerneste idé om, at der foregår noget, der ikke burde, så har du pligt til at handle. Du skal huske på, at det værste du kan gøre er ikke at gøre noget. Du kan enten kontakte politiet eller kommunen – det vigtigste er, at du gør noget. Forsøg ikke at klare det personligt, da du kan risikere at gøre tingene værre, end de er, fordi forældrene føler sig krænkede og opdagede i deres forkerte adfærd.
Er du ikke sikker i din sag, så kan du forsøge at tale med barnet, hvis du selv vurderer, at I er tætte nok til, at barnet vil åbne sig op. Husk dog på, at der er tale om et ekstremt følsomt emne for barnet, og barnet er muligvis også blevet truet hjemmefra med, at der er konsekvenser, hvis familiens ”hemmelighed” kommer ud. Det er derfor slet ikke sikkert, at du kan få barnet til at tale.
Hvis det lykkes at tale med barnet, så lad barnet diktere tempoet. Spørg ikke for meget, men spørg nok til, at du kan gå til myndighederne eller politiet. Sørg for at være der for barnet og at være forstående – det er en ulideligt hård situation, barnet er i, og de psykiske konsekvenser indtræffer allerede kort tid efter første episode. Har barnet således været udsat for vold længe, kan det godt være, at det er af den opfattelse, at volden er fortjent, og at det er barnets egen skyld.
Er du selv ung og enten udsat for vold eller vidne til vold, så kan du få gratis og anonym rådgivning i din kommune. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor du skal henvende dig – enten er det i børne- og ungeforvaltningen, og ellers kan du forsøge at ringe til ungerådgivningen i kommunen. Husk på, at alle er interesserede i at lytte og hjælpe dig, og glem ej heller, at du ikke er den eneste, der oplever dette. Du er ikke alene, og der er hjælp at hente, selvom det kan være enormt svært at bryde tavsheden og tale om det.
Andre muligheder for dig er:
- brydtavsheden.dk, der tilbyder gratis hjælp over telefon, chat eller brevkasse
- bornetelefonen.dk, der tilbyder gratis hjælp over telefonen
- dk/chat, der er en side, hvor voksne sidder klar til at chatte med dig.
og endnu flere hjælpesider, som du kan finde på Red Barnets hjemmeside. Her kan du også finde videoer om emnet, definitioner på vold og meget mere.
Du kan også læse vores artikel om opdragelse af børn. Har du derimod en kommentar eller tilføjelse til artiklen vold mod børn, så kan du skrive den herunder i kommentarfeltet.
