Antallet for hvor mange børn der fødes hvert år i Danmark, afhænger af 2 primære faktorer – omfanget af kvinder i den fødedygtige alder samt deres fertilitet. Hvert år bliver der ført statistik over antal fødsler i Danmark, hvor data såsom køn, bopælsadresse samt forældreforhold bliver registreret.
Det er informationer, som er medvirkende til at holde høje med den nationale fødselsrate.
Når der føres data over fødsler i Danmark, er det muligt at lave statistik, som blandt andet kan fortælle om, hvor der gennemsnitligt i Danmark bliver født flest børn, og hvor gamle mødrene gennemsnitligt er.
Indholdsfortegnelse
Fødselsraten i Danmark
Mens 1946 var det år, hvor der blev født flest børn i Danmark, blev 1983 året, hvor der blev født færrest børn.
De seneste år er antallet af fødsler i Danmark steget. Dette gælder både antallet af hjemmefødsler samt fødsler på hospital.
Statistikken om fødselstal i Danmark er med til at kunne danne teorier om, hvilke tendenser i samfundet som har enten en positiv eller negativ indflydelse på fødselsraten. I 1983 befandt Danmark sig i en oliekrise, som betød økonomisk usikkerhed hos den almindelige borger. Dette kan være medvirkende til det lave fødselstal.
Samtidig kan de seneste års tendenser med stigende fødselstal være påvirket af en sundere samfundsøkonomi. En stærk økonomi er med til at skabe tryghed og tro på en gunstig fremtid. Disse egenskaber indvirker positivt på befolkningens beslutning om at få børn.
Siden år 2013 er fødselstallet gået fremad år for år (dog bortset fra 2016-2017). Mens der i år 2013 blev født i alt 55.687 børn, steg antallet af fødsler i Danmark til 61.476 i år 2018.
Årsagen bag det lave fødselstal i år 2013 (som er det laveste siden år 1983) skyldes den lille årgang af kvinder, som blev født 30 år forinden. Da de nåede 30 år i år 2013, ramte de den gennemsnitlige alder for, hvornår kvinder i Danmark føder børn.
Det er ikke kun antallet af spædbørn, som der bliver ført data over. Der bliver også ført statistik over udviklingen af blandt andet enkeltfødsler samt tvillingefødsler.
Hvor mange er enkelte fødsler?
Stigningen i antallet af fødsler i Danmark påvirker den positive udvikling af, hvor mange enkeltfødsler der hvert år finder sted i landet. Enkeltfødsler er begrebet, som dækker over fødsler af ét spædbarn. Tallene dækker over levendefødte spædbørn.
I år 2013 var der registreret 53.718 enkeltfødsler på landets fødegange samt i forbindelse med hjemmefødsler. Det tal steg i år 2017 til 59.544.
Hvor mange er tvillinger?
Ligesom der registreres enkeltfødsler, bliver tvillingefødsler også registreret. Fra 2013 til 2017 blev der registreret en svag tilbagegang i antallet af fødsler af tvillinger i Danmark.
Hvor der i år 2017 fandt 1.037 tvillingefødsler sted, var der 1.163 fødsler tilbage i år 2013, som bragte tvillingbørn til verden.
Selvom tendensen med tvillingefødsler de seneste år er gået tilbage i antal, registreres der dog flere og flere flerfødsler på længere sigt. Når der føres statistik igennem de seneste 20 år, er tendensen, at der bliver flere og flere flerfødsler i Danmark. Dette gælder både tvillinger og trillinger.
Én af de primære årsager til, at Danmark på længere sigt får flere flerfødsler, skal findes i mødrenes gennemsnitlige alder. Der er en større chance for flerfødsel des ældre moderen er.
Igennem de seneste 20 år er der sket en udvikling af mødrenes aldre. Både første og anden gangs mødre er i dag ældre, end de var fra 2 årtier siden.
En dansk mor er i gennemsnit 30,7 år, når hun føder sit barn.
Trillinge- og firlingefødsler i Danmark?
Samme svage tilbagegangstendens som er gældende hos antallet af tvillingefødsler, er også gældende, når det kommer til trillingefødsler. Hvor der i år 2013 blev registreret 13 trillingefødsler, havde Danmark kun 8 trillingefødsler i år 2017. Dette er det laveste tal i årene siden år 2013.
Firlinger er et sjældent syn på de danske fødegange. Sidst en mor i Danmark fødte firlinger var tilbage i år 2005. Der går flere år imellem, at der registreres firlingefødsler.
Dog skiller år 1998 sig markant ud i denne forbindelse, da der dette år kunne registreres hele 4 fødsler af firlinger. Det er aldrig set siden i dansk fødselshistorik.
Fødselstidspunkt / måned i Danmark
Der er tendens til, at der fødes flest børn i højsommeren. Helt nøjagtigt er juli og august de to måneder på året, hvor flest nye, danske samfundsborgere ser dagens lys. Der bliver i hver af disse 2 måneder gennemsnitligt født omkring 5.500 børn. Den tredje sommermåned, juni, er den måned, som kommer på 3. pladsen med cirka 5.400 fødsler.
Der kan både være en evolutionsmæssig årsag bag denne tendens om fødselstidspunkter, ligesom der kan findes en mere umiddelbar forklaring, som hænger sammen med den måde, vi lever på i dag.
Fra naturens side er det mest ideelt for menneskes overlevelseschance, at det blev født på den tid af året, hvor der er varmest. Det lille spædbarn vil være mere sårbar i kuldeperioder.
En mere umiddelbar forklaring og hypotese er, at vi i årets koldeste måneder automatisk vil søge fysisk tættere på hinanden. På denne tid af kalenderåret rører vi mere ved hinanden og vil adfærdsmæssigt være mere åbne overfor fysisk kontakt. Med det resultat at der 9 måneder senere kan ses et boom i fødselsstatistikken.
Uanset om det er den evolutions- eller adfærdsmæssige forklaring, er der intet i kvinders fertilitet, som hænger sammen med det høje fødselstal i sommerperioden.
Dog er der perioder i kvinders menstruationscyklus, som gør dem mere fertile på visse tidspunkter af måneden.
Hvor i Danmark bliver der født flest og færrest børn?
Når det kommer til at opgøre antallet af fødsler i Danmark, bliver landet del op i 11 landsdele. Hver landsdel får sin egen statisk år som år, som kan illustrere fødselstendensen.
Byen København er den landsdel, hvor der hvert år gennemsnitligt bliver født flest børn. København topper således listen gennem de seneste år siden år 2015. Selvom det er den førende landsdel i forhold til antallet af årlige fødsler, har København dog oplevet tilbagegang hvert år siden 2016. Der blev født 50 børn flere i 2017, end der gjorde i år 2018. Og i år 2017 blev der født 12.271 mod 12.361 året før.
Bornholm er den landsdel, hvor der hvert år fødes færrest børn i Danmark. Dette skyldes blandt andet indbyggertallet samt befolkningssammensætning i denne del af landet. Selvom øen er den landsdel af Danmark, som har færrest fødsler, er der dog sket en markant stigning både i år 2017 og 2018. Begge år er der registeret 265 fødsler mod hhv. 249 og 244 i år 2015 og 2016.
Der er flere andre landsdele i Danmark, som hvert år kan byde velkommen til flere nye samfundsborgere. Østjylland, Østsjælland samt Vest- og Sydsjælland har alle haft fremgang i fødselstallet siden år 2017.
Fyn ligger stabilt med antal fødsler. Her svinger fødselstallet ikke markant. 4.676, 4.7674 samt 4.690 er antal fødsler for hhv. år 2016, 2017 og 2018.
Levendefødte og dødfødte
Fødsler i Danmark kategoriseres efter 2 kategorier for spædbørn – hhv. levendefødte og dødfødte.
De levendefødte udgør langt den største gruppe, og den dækker over de spædbørn, som fødes levende.
Dødfødte spædbørn er den anden kategori. Denne betegnelser dækker over de fødsler, hvor graviditeten afbrydes efter 12. graviditetsuge, eller hvor der sker fatale fødselskomplikationer, som resulterer i, at barnet fødes dødt.
Grænsen for hvornår der er tale om dødfødsel, går ved 12. uge af graviditeten. Før denne grænse bruges betegnelsen ”foster” i medicinske og lægelige sammenhænge. Efter denne 12 ugers grænse bruges betegnelsen ”barn”.
Når forældre eller enlige mødre mister deres barn efter 12. graviditetsuge, skyldes det i de fleste tilfælde, at barnet har haft så ringe levevilkår fra undfangelsen af, at det naturligt afstødes af kroppen.
Uanset om det skyldes en dårlig funktion af moderkagen, kromosomfejl eller alvorlige misdannelser, bliver dødfødte børn talt med i statistikken over fødsler i Danmark.
Når det kommer til registreringen af de dødfødte børn, indtager Danmark en prisværdig plads både nationalt år for år og ikke mindst internationalt. Danmark er det land i verden, som har været bedst til at nedbringe antallet af dødfødsler, som finder sted i moderens terminsperiode.
I dag fødes der færre og færre dødfødte børn omkring terminstidspunktet. Hvor der i år 2000 blev registreret 150 dødfødsler, var det tal halveret i år 2012.
Én af årsagerne til, at Danmark har været i stand til at nedbringe antallet skyldes, at der i år 2009 blev ændret praksis i forhold til, hvor lang tid kvinder fik lov at gå over terminsperioden. Risikoen for at føde et dødfødt barn stiger i takt med, at moren går over sin terminsperiode. Dette betyder, at flere fødsler i dag sættes i gang, før moren når at gå over 42. graviditetsuge.
Danske kvinder har i dag den laveste procentvise risiko for at føde et dødfødt barn til termin.
Det totale fødselstal i Danmark har været i svag stigning siden år 2016.
Hvor danske kvinder i 2013 gennemsnitligt fødte 1,67 barn, blev der i år 2016 født 1,71 barn pr. kvinde i Danmark.
